Jeg vil gerne holde en kort tale for min far, og den er på vegne af min søster og mig selv:

Vi vil ikke fortælle historier og anekdoter om ham, for hvilke skal vi vælge uden at udelade alle de andre.
Vi vil ikke fortælle om hans menneskelige kvaliteter, for hvilke skal vi vælge uden at udelade alle de andre
Vi vil ikke fortælle om alle de ønsker og forhåbninger, han havde for sine kære, for hvilke skal vi vælge uden at udelade alle de andre.

Nej, vi vil fortælle om en mand med en stålsat vilje om at være loyal over for sit ønske om at gøre det bedst muligt overfor sine kære ? ikke ud fra et ønske eller ambition om at være perfekt eller overgå andre, men ud af en dybfølt kærlighed til de mennesker, der stod ham nærmest - en kærlighed der definerede ham som menneske.

Et eksempel vil jeg fremdrage, der er helt aktuelt, og dvs hentet fra det tidspunkt i hans liv, hvor han sad bundet til sin sofaplads i stuen uden kunne andet end bugsere sig frem og tilbage i rullestolen mellem soveværelse, spisestue og toilet. I denne senfase af min fars liv, var han ude af stand til at køre bil. Jeg sagde derfor til ham: ?Far, jeg vil gerne købe din bil af dig, fordi så kan jeg bruge den især som lånebil til Ida, Bo og Per. Det vil være en investering, jeg har råd til efter salget af mit hus i Helsinge, og jeg ved at både Ida, Bo og Per har behov for at kunne låne bil i ny og næ.? Min far var ikke rigtig med på ideen, og jeg fortolkede det sådan, at det var fordi, han fortsat gerne ville bevare muligheden for at kunne køre i den. Så vi talte ikke mere om det. Men lige før jeg skulle gå, kaldte han mig hen til sig, og sagde: ?Jens, når jeg ikke vil sælge bilen, er det fordi, det vil være en glæde for mig at kunne låne den ud i stedet. Jeg vil jo gerne hjælpe for jeg kan jo ellers ingenting. Køber du bilen af mig, fratager du mig muligheden og glæden ved at kunne hjælpe, dér hvor jeg stadig kan?. Og fra denne dag og til nu har han lånt sin bil ud.

Vi tror ovenstående sætter vores fars kærlighed til sine nærmeste i det fineste relief, og I alle forstår, hvad det er, vi gerne vil sige. Vi skylder selvfølgelig at understrege, at min mor billigede dette til fulde, og denne gestus er derfor både fars og mors.

Helle og jeg vil derfor gerne afslutte med at sige ?Tak? til min far ? en tak som vi ved, vi deler med alle jer, der sidder her i dag. Tak, ikke kun for det med bilen, men for alt det andet I hver især måtte have som minde, og som forbliver udeladt i denne tale.

Ære være min fars minde!??